Jeg har lige læst en fantastisk lille bog, ”Tillid” af Gert Tinggaard Svendsen, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Bogen handler om hvordan vi i Danmark er dygtige til at omsætte tillid til social kapital og økonomisk velstand - og til lykke.
Professoren udpeger tillid som er et nøgleord for Nordens velstand. Det starter med demokratiet, og at vi vælger at sige nej til korruption og stoler på domstole og politi. Men det er også hele vores velfærdsmodel, der bygger på tillid – vi betaler ind til fællesskabet i tillid til at vi bliver hjulpet, den dag vi har behov.
Bogen nævner også folkeskolens ligeværdighed, den gamle andelsbevægelse og vores mange foreninger, hvor man mødes ansigt til ansigt i åbne inkluderende netværk. Fremmede er paffe over at vi stiller vores frugt og grønt til salg i små boder ude ved vejen – og at punge med indhold bliver indleveret til hittegods. Sjovt nok jeg ikke før har tænkt på tillid som en dansk fællesnævner.
Du og jeg
Som terapeut ser jeg ofte, at tillid er afgørende for om et menneske kan leve et liv med overskud og balance.
Tillid er jo i spil jo fra starten af barnets liv, hvor forældrene skal evne både at være tryg favn for barnet og lade det gå på opdagelse i det fremmede. Og hvor barnet på godt og ondt lærer, hvad det har at regne med her i verden.
God terapi handler også om tillid. Det kræver meget mod af en klient at turde åbne sig over for terapeuten og fortælle om det, der er rigtigt svært, som man måske aldrig har fortalt andre. Der er meget heling i at få sig selv og sin historie taget alvorligt, at blive troet på, at ja, sådan er det eller var det engang.
Jeg får med professoren lyst til at sige: Giv tilliden en chance. Så skal det nok gå godt det hele.
