Uvirkelighedsfølelse – kender du det?

Kender du det? Det er lige som om der er en glasvæg mellem dig og livet omkring dig. Som om du ser omvendt i en kikkert: småt, fjernt, slet ikke som normalt.

Det er en uvirkelighedsfølelse du er midt i, også kaldet dissociation, Det er en af kroppen og sindets mange reaktionsmåder. Nogle typiske tidspunkter man dissocierer er, når man får et chok, enten kropsligt feks ved en trafikulykke eller mentalt f.eks hvis nogen man holder af dør. Der kan også være pressede tidspunkter i livet, hvor man beskytter sig ved at trække sig, og så er det pludselig blevet til en vane, man ikke kan komme ud af.

Folk oplever uvirkelighedsfølelsen forskelligt, nogen taler om at være inde i en osteklokke, andre at der er et glasvindue mellem dem og verden, andre igen om at stå alene og se på andre, der er sammen, nogle "flyver væk" fra noget de ikke kan bære, for så at vende tilbage, når det er overstået.

Som du kan læse, kan uvirkelighedsfølelsen faktisk være en god ting, fordi den beskytter mod noget der sker pludseligt eller som er for barsk til at kapere.

Derimod er det ikke hensigtsmæssigt, når uvirkelighedsfølelsen bliver mere eller mindre permanent i hverdagen. Du mærker så ikke dine følelser og kan derfor ikke reagere på dem og dine behov. Så lever du ikke dit liv og resultatet kan blive depression, stress mv.

De bedste råd for at komme dissociationen til livs er:

1) samtaleterapi, hvor man med en professionel terapeut undersøger, hvornår og hvordan uvirkelighedsfølelsen opstår og hvornår den er stærk og svag, og sammen træner måder at bryde den.

2) træning af kropsligt nærvær ved hjælp af fysisk træning, mindfulness og yoga

3) træning af mentalt nærvær ved hjælp af  mindfulness og meditation.

 

No Comments Yet.

Leave a comment