En ven spurgte mig forleden ”Tror du egentlig, at vi alle har en eller anden diagnose?”
Tja, i givet fald skulle han nok have diagnosen abnormal normal. Men jeg forstår godt spørgsmålet og synes også, at der efterhånden er noget om snakken.
En klient bestilte en ekstra tid hos mig i denne uge, hun følte sig rystet efter at have skulle håndtere en akut førstehjælp og indlæggelse af en elev. Naturligvis en ubehagelig oplevelse for enhver, og som Healthcare psykologen flere gange fortalte min klient, så havde hun en belastningsreaktion. ”Skal jeg være bekymret?” spurgte min klient mig, og det er da et naturligt spørgsmål med sådan en "diagnose".
Min klient fik fortalt historien om redningsaktionen endnu engang, og jeg kunne give hende nogle praktiske værktøjer til at holde øje med hendes krops stress niveau. Hun kan forvente at hendes krop let genaktiveres til at være klar til ”kamp” efter begivenheden, et alarmberedskab som gerne skal klinge af hen over de næste uger.
Min pointe er her, at hendes reaktion er helt normal på en unormal situation som hun pludselig befinder sig i. Chokerende begivenheder opstår for alle, og hvordan man håndterer dem er afhængig af hvor man er i livet her og nu og hvordan man følelsesmæssigt er skruet sammen. Det gælder både børn, unge og voksne. Lad os give plads og tid til sådanne reaktioner hos os selv og lad os byde en rummelighed velkommen i forhold til andre. Hvem ved Måske er det dig eller mig der får brug for den rummelighed i morgen.
