Som sorggruppeleder i Kræftens Bekæmpelse har jeg fulgt tæt på 150 mennesker igennem en af livets allersværeste perioder: tiden efter at have mistet en elsket. Hver enkel af de menneskers historie er selvfølgelig unik, men der er tydelige emner og temaer som fylder i hver eneste gruppe og som bliver vendt igen og igen:
- glæden ved at være i en gruppe af ligesindede, som forstår en, og som nikker genkendende til følelser og tanker
- undren og nervøsiteten over “hvad er det der sker der i mig?
- lettelsen ved at andre mærker det samme som en, så man ikke er mærkelig/hysterisk/oversensitiv/ved at blive skør
- sårethed over omverdenens sårende og krænkende reaktioner på ens tab og sorg
- taknemmeligheden overfor de til tider helt uventede mennesker, der “er der” på den rigtige måde
- lettelsen over at nu går det faktisk ok, jeg hyggede mig, jeg kunne fordybe mig
- apatien i det sorte hul, det ensomme, meningsløse sted, man falder ned i, igen og igen, bedst som man tror, at nu er det værste overstået.
Jeg har samlet nogle tanker og erfaringer om disse enmer, som du kan læse her. Jeg har ladet mig inspirere af mine sorggruppe kollegers klogskab og deres skriftlige oplæg og takker herfor eksam. psykoterapeut Mia Hutters, Kræftens Bekæmpelse og lektor Karen Sangild Stølen, Professionshøjskolen, UCC Hillerød.
Af litteratur vil jeg anbefale:
At forstå sorg. Teoretiske og praktiske perspektiver. Af Jesper Roesgaard Mogensen & Preben Engelbrecht.
“Eksistentiel psykoterapi” og “Som at se på solen”. Af Irvin D. Yalom.
“Den nødvendige smerte” og “Blandt løver”. Af Marianne Davidsen Nielsen.
At være i sorg
Der er mange meninger om hvad sorg er og hvad der er den rigtige og den forkerte måde at sørge på, og sorg forbindes tit kun med følelser. I dag ved vi at sorg påvirker bredt, også fysisk og tanker. Helt normale menneskelige reaktioner på sorg er:
Følelsesmæssige reaktioner:
- Ked-af-det-hed
- savn
- tomhed
- vrede (på lægerne, familie, den døde)
- ensomhed
- skyld
- lettelse (efter svær sygdom)
Følelserne har både en ydre og en indre side - de følelser som man mærker indeni og dem man viser omverdenen. Nogle følelser er naturlige, men skamfyldte, for eksempel lettelsen over selv at være i live.
Fysiske reaktioner:
- søvnproblemer
- hovedpine
- mavepine
- kvalme.
- maglende appetit
- problemer med at huske
Disse fysiske udtryk for sorg vil for langt de flestes vedkommende aftage efter 3 - 6 måneder.
Adfærdsmæssige reaktioner
Ændringer i den måde vi opfører os på, er ofte påfaldende for omgivelserne. Det kan være man trækker sig lidt tilbage fra nogle af de relationer man har haft, eller at man bliver mere pirrelig og opfarende. De adfærdsmæssige reaktioner slår ofte igennem både privat og offentligt. I de nære relationer kan tabet betyde ændringer i seksualvaner, mindre lyst til nærhed, en øget trang til alkohol eller medicin, eller overdrevent tv- forbrug eller andet.
Kognitive reaktioner
Sorg påvirker vores tanker og måden vi tænker på. Det kan være besvær med at koncentrere sig, vanskelighed ved at mestre eller håndtere ting man før ikke tænkte på som en udfordring, både derhjemme og i arbejdslivet. Dette er naturligt, og det kan være det rigtige at trække sig fra arbejdet en periode, helt eller måske bare delvist for bevare kontakten til arbejdet og struktur i hverdagen.
Eksistentielle reaktioner
Mange der har mistet en elsket oplever at livets store spørgsmål om liv, død, alenehed og mening trænger sig på. Det er som om, at den mening der før var, er blevet løsrevet fra sin sammenhæng. Der bliver sat spørgsmålstegn ved de værdier der før var en selvfølge og der åbnes op for nye og måske mere fremmede tanker man ikke har haft før. Nogen oplever behov for en mere religiøs eller åndelig dimension i livet, andre tager afstand herfra.
Disse forskellige sorgreaktioner samles til en helt individuel byrde, som hver enkelt sørgende bærer på.
En normal sorg?
Hvordan ved man om de reaktioner man har er normale og om man er i gang med at bearbejde sorgen på en hensigtsmæssig og sund måde? Fagfolk taler om kompliceret sorg, når den sørgende sørger for intenst og for længe. Man regner med at ca. 20% af alle, der oplever tab har et kompliceret sorgforløb.
Omvendt reagerer 80 % af alle som oplever tab så med normale sorgreaktioner. I den “ukomplicerede” sorg formår man at være med de svære følelser en stund og også at tage pauser fra de tunge følelser, så de ikke bliver helt overvældende.
Der har været en tendens til før i tiden at se sorgen som noget der skal fixes og som skal forløses, til i dag mere at se på sorgen som et naturligt vilkår for os mennesker som også kan bidrage med en form for udvikling og heling midt i det der gør ondt.
I dag anses det som en sund sorgproces, når den der har mistet formår at pendulere mellem på den side selve tabet med savn, tanker og følelser og så hverdagen med ny identitet, nye relationer og forventninger til livet.
Det handler altså om to sideløbende processer, hvor man som sørgende veksler imellem hverdagslivet, der må leves og hverdagsaktiviteter, der gennemføres og så de timer som er fyldt helt med ked-af-detheden, savnet og tomheden, der nogen gange bliver til meningsløshed og et besøg eller genbesøg i “det sorte hul”. Det afgørende er her hverdagslivet, altså om man på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde - stille og roligt - vender tilbage til et hverdagsliv, hvor man har tilpasset sig den nye virkelighed.
Sorgens tid føles af de fleste som meget lang, ofte uendelig, men med tiden vil langt de fleste genfinde mening i livet, og sorgen bliver også en bekræftelse af at man har elsket, i alt en værdifuld del af ens bagage og livsfortælling.
